Stormester-skak i Randers
Den danske stormester i skak, Allan Stig Rasmussen, er med, når Skakklubben Rokaden afholder Randersmesterskab i hurtigskak.
4. sep 2009, kl. 08:07
Mere end 30 dage gammel
Det gælder om at tænke hurtigt og have styr på brikkerne, når man deltager i hurtigskak. Lørdag afholder Skakklubben Rokaden sit fjerde mesterskab i hurtigskak.
Den mest prominente deltager er den danske stormester i skak, Allan Stig Rasmussen, der kommer fra fra Jetsmark. Foruden stormesteren deltager også de to internationale mestre Nicolai V. Pedersen, Ålborg og Karsten Rasmusssen, Århus.
Turneringen bliver afholdt i den store sal på Kulturhuset fra 9.30, og skulle man have lyst til at se på, kan man bare kigge forbi, lyder det fra arrangørerne.