Storm: Få overblikket

Få status på stormens konsekvenser

Foto: Colourbox

Østjylland blev torsdag ramt af en kraftig storm med risiko for vindstød af orkanstyrke. Fredag er vinden dog aftaget, og stormen er afløst af kraftig blæst.

Nedenfor kan du få overblikket over stormvarslerne og trafiksituationen netop nu:

POLITIET: OPHÆVER ADVARSEL

Nu er det igen sikkert at køre ud, lyder meldingen fra Østjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi samt Midt- og Vestjyllands Politi. De tre politikredse ophæver advarslen mod at køre ud.

Se: Politi ophæver advarsel

VEJENE

Flere veje har været spærret på grund af stormskader - blandt andet Grenåvej i Aarhus, hvor et tag fløj ned på kørebanen ved McDonald's. Vejen forventes at åbne inden kl. 10.30 fredag formiddag.

Se: Grenåvej åbner igen for trafik

BUSSER

Midttrafik oplyser fredag morgen, at de fleste bybusser og rutebiler kører af sted som planlagt. Dog kan der være enkelte forsinkelser og aflysninger. Hold øje med trafiksituationen på midttrafik.dk.

Se: Busser kører igen

FÆRGER

Mols-Linien sejler igen planmæssigt fra kl. 9 fredag morgen. Alle dagens afgange på ruten mellem Samsø og Hou er aflyst på grund af forhøjet vandstand i Kattegat.

Se: Nu sejler Mols-Linien

Se: Øboer uden færger

Se: Forhøjet vandstand: Færge aflyser

TOG

DSB genoptog tidligt fredag morgen togtrafikken. Der køres med færre tog end normalt på strækningen Grenaa-Aarhus-Odder. Arriva har aflyst alle afgange på strækningen Aarhus-Viborg-Struer og kører med reduceret køreplan på strækningen Aarhus-Silkeborg-Herning.

Se: DSB efter storm: Vi kører igen!

Se: Arriva-tog holder stille

Se trafiksituationen på dsb.dk og arriva.dk

AARHUS LUFTHAVN

Der er p.t. ingen ændringer i flytrafikken til og fra Aarhus Lufthavn. Stormen kan dog påvirke flytrafikken senere.

Følg situationen på Aarhus Lufthavns hjemmeside

OVERSVØMMELSER

Stormen giver fredag oversvømmelser en del steder i Østjylland.

Se: Først storm - nu vand!

STRØMAFBRYDELSE

Store dele af det sydlige Randers var tosdag aften uden strøm. Energiselskabet Verdo har nu udbedret fejlen.

Se: Korte strømsvigt flere steder

Se: Uden strøm: Bydele mørklagt

SKOLER LUKKET

Bjedstrup Skole og Børnehus ved Skanderborg holder lukket pga. en stormskade. Skovangskolen i Aarhus har sendt de ældste elever hjem på grund af ødelagte vinduer.

Se: Skorsten blæste gennem taget

Se: Ruder ødelagt på skole

SKOVENE

Naturstyrelse advarer torsdag mod at færdes i skovene. Især i Midtjylland har stormen ramt skovene hårdt.

Se: Bliv væk fra skovene