Storken er landet

Familie opdagede den store fugl på Djursland

Foto: Kristian Jensen

Der er ikke meget forår over vejret denne lørdag, hvor regnen pisker mod vinduerne, men ikke desto mindre så er storken kommet til Østjylland.

Kristian Jensen var sammen med sin kæreste og hendes søn på vej hjem til Pindstrup på Djursland, da de pludselig opdagede en stor stork ude på en mark.

- Vi kom kørende ved Kastrupvej ved Pindstrup, og så så vi den ude på en pløjemark. Først troede vi, at det var en måge, fordi den lå ned, men da den rejste sig, kunne vi se, at det var en stork, siger Kristian Jensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Derefter skyndte de sig at finde mobiltelefonen frem, så de kunne få et billede af storken. Det billede kan ses over artiklen.