Storkefjer skal sendes til Tyskland
Det skal nu fastslås, hvilket køn storken i Viby har
Det er stadig uklart, om den stork, der har slået sig ned på en mark ved Viby, er en han eller en hun.
Men nu skal det afklares - også så man kan navngive storken.
Det fortæller Jess Frederiksen, der er formand for storkene.dk.
- Vi skal bruge en fjer. Det kan enten være fra dens rede eller en, der bliver fundet i nærheden, siger han til tv2oj.dk.
Kuk i kompasset: Vildfaren stork kommer fra Polen
Fjeren kan nemlig bruges til at fastslå kønnet.
- Vi sender fjeren til et laboratorium i Tyskland - vi ofrer faktisk nogle penge på det. Jeg tror, det er første gang i Danmark, at vi bruger en fjer til at bestemme en storks køn, siger Jess Frederiksen.
Når kønnet er fundet vil TV 2 | ØSTJYLLAND og storkene.dk i samarbejde lave en konkurrence om, hvad storken skal hedde.
Video: Stork spankulerer rundt og spiser sandwich nær Aarhus
Forholdene for storken er også blevet bedre, da der i dag, onsdag, ankom en storkerede, der skal rejses i nærheden af, hvor storken bliver fodret - og den rede vil storken sandsynligvis gøre brug af.
- Vi har hørt, at den sover på en lygtepæl i et parcelhuskvarter. Hvis der er en rede, vil den helt sikkert bruge den, siger Jess Frederiksen.
Se et tv-indslag om den overvintrende stork nedenfor: