Storke besøgte Assedrup

Første storke-besøg i 28 år

Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto

1 af 3

- I går eftermiddags havde vi besøg af tre storke på Assedrup Enge. De gik rundt i en times tid, inden de fløj videre. Jeg tænker, det er de samme, som er blevet set på Djursland.

Det skriver Signe Andersen fra Assedrup ved Odder.

- Mig bekendt har der ikke været storke i Assedrup i de 28 år, jeg har boet der. For en del år tilbage blev der sat en storkerede op på en mark ved siden af åen, men den skal da vist renoveres, hvis vi skal gøre os håb om at tiltrække blivende gæster, skriver Signe Andersen.

Har du set storkepar som er i færd med at bygge rede eller har slået sig mere permanent ned i Østjylland, så tøv ikke med at skrive til TV 2 | ØSTJYLLAND på redaktion@tv2oj.dk. Vedhæft gerne billeder, hvis det er muligt.