Storkampe på hjemmebane
Spiller Champions League i Randers
Håndboldkvinderne fra Randers HK spiller deres hjemmekampe i Champions League i vante omgivelser i ELRO Arena.
Det står fast, efter at det er lykkedes kronjyderne at ændre datoerne for, hvornår de i alt tre hjemmekampe skal spilles.
Da lodtrækningen til årets Champions League var overstået, tydede alt ellers på, at Randers HK ville være nødt til at spille to af de tre hjemmekampe udenfor byen, fordi ELRO Arena var optaget de pågældende dage.
- Men med stor forståelse fra EHF og TV 2, der har senderettighederne til kampene, er det nu lykkedes at få begge kampe flyttet, så Randers HK kan spille sine hjemmekampe på hjemmebane, oplyser Randers HK på sin hjemmeside.
De regerende danmarksmestres Champions League-program ser nu således ud:
Mandag 15/10 kl. 19: Hjemme mod kvalifikationshold
Lørdag 27/10 kl. 15: Ude mod Hypo Niederösterreich
Lørdag 27/10 kl. 15: Hjemme mod Oltchim Valcea
Søndag 4/11 kl. 19: Ude mod Oltchim Valcea
Ikke fastlagt: Ude mod Kvalifikationshold
Søndag 18/11 kl. 15: Hjemme mod Hypo Niederösterreich