Store skader på industribygning efter brand
Natten til mandag gik der ild i en industribygning i Hasselager. Brandfolk er stadig i gang på stedet
9. jan 2017, kl. 10:08
Mere end 30 dage gammel
Brandfolk er mandag formiddag stadig i aktion på Bøgekildevej i Hasselager, hvor en industribygning brød i brand ved 03-tiden natten til mandag.
- Ilden er slukket, men vi arbejder stadig på stedet, siger indsatsleder Anders Rathcke fra Østjyllands Brandvæsen.
Læs også
Gryde brændte på: Brandfolk måtte hjælpe beboer ud
Bygningen huser et autoværksted og flere andre lejemål. Der er sket omfattende skader på bygningen.
- Autoværkstedet er det, der er hårdest ramt af branden, men der er også sket skader på nogle af de andre lejemål, siger Anders Rathcke.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med branden.
Videoen øverst er fra Local Eyes.