Storbylandsby er et hit

Storbylandsbyen Marienlystvangen i Aarhus er så populær, at andre kommuner vil bygge en lignende landsby

Foto: Google Maps

Storbylandsbyen Marienlystvangen i det nord Aarhus åbnede for et år siden. Den er så populær, at andre byer lader sig inspirere.

I byen har nogle af beboerne har fuldtidsarbejde, andre er på kontanthjælp og er tidligere hjemløse.

Når de åbner hoveddøren, er de fælles om haven, pizzagrillen og fitnessredskaberne. Samtidig passer de på hinanden.

Boligselskaber og kommuner etablerer nye boformer, hvor ressourcestærke og velfungerende bor sammen med mennesker, der er socialt udsatte eller handicappede.

40 sorte træhuse med røde døre udgør Storbylandsbyen Marienlystvangen. Halvdelen af beboerne har levet det hårde liv med misbrug, hjemløshed eller psykisk sygdom, mens de øvrige er "almindelige" mennesker.

Se også: Johnni har fået en ny start

Eller sagt med Betty Ihlers ord så består fællesskabet af "minusser"- og "plusser". Selv har hun været misbruger og boet på gaden i tre år.

- Da jeg flyttede ind, var jeg angst ved tanken om, at jeg nu skulle bo sammen med alle de her normale. Men jeg har fra begyndelsen været åben om mine problemer og tør godt sige, når jeg har det dårligt, så det er de andre også begyndt på.

- Og så har jeg opdaget, at den jeg troede aldrig havde haft en ulykke i sit liv, heller ikke har talt med sin datter i et år. En anden "plusser" har oplevet at gå på tvangsauktion med sit hus, siger Betty Ihler til Ritzau.

Nu skabes nye fællesskaber

De 40 til 50 kvadratmeter store huse i Storbylandsbyen er så eftertragtede, at det er planen at bygge flere andre steder i landet.

Længst med planerne er boligselskabet KAB, som i øjeblikket i samarbejde med Københavns Kommune søger efter byggegrunde til to lignende landsbyer.

Men også i eksisterende boligforeninger skabes der nye fællesskaber, hvor unge, familier, ældre, udviklingshæmmede, handicappede og udsatte deler mere end bare opgang.

Ifølge direktør i KAB Jens Elmelund er der blandt boligsøgende en stor interesse for det mere forpligtende samvær.

- Nogen ser det som en selvstændig kvalitet at få en nabo, der på den ene eller anden måde er udfordret. Andre accepterer, at det i en tid med boligmangel, kan være en måde at få et sted at bo, siger Jens Elmelund.

Men der er grænser for tolerancen:

- Nogen udsatte kan være så langt fra normalsamfundet, at andre vil flytte, så hurtigt det lader sig gøre. Der skal være en balance, som sikrer, at naboerne ikke kommer til at agere socialpædagoger, siger han.