Storbrand på gård ved Randers
Længe med bigballer og hø udbrændt
22. okt 2011, kl. 13:43
Mere end 30 dage gammel
En længe på en større landbrugsejendom på Bødkersmindevej ved Haslund sydvest for Randers udbrændte natten til lørdag.
Ifølge Østjyllands Politi blev der slået alarm kort før klokken halv to.
Brandvæsenet rykkede straks ud til den firlængede gård, men længen, hvor branden var opstået, kunne dog ikke reddes, oplyser politiet.
Brandvæsenet blev på stedet hele natten. Lørdag formiddag var brandfolkene stadig i gang med den såkaldte efterslukning på stedet.
Brandårsagen er endnu ukendt.