Stor vej i Silkeborg spærret i månedsvis
Fra den 23. oktober bliver der spærret på Herningvej i Silkeborg
20. okt 2017, kl. 09:25
Mere end 30 dage gammel
Silkeborg Kommune spærrer Herningvej fra mandag den 23. oktober og to måneder frem.
Et stykke af Herningvej, lige nær Silkeborg Legeland, vil være spærret i to måneder på grund af tilslutning af et nyt boligområde.
Læs også
E45 spærret ved Horsens V i retning mod Aarhus
Som udgangspunkt løber spærringen fra den 23. oktober til den 23. december, men Silkeborg Kommune skriver, at datoerne ’afhænger af, hvordan vejret arter sig’.
Fra den 25. oktober til den 1. november er der fuldkommen spærret for al trafik – også cykler – i begge retninger. Derefter er der blot spærret delvist, så det via lysregulering vil være mulig at passere.
Læs også
Kran påkører motorvejsbro: Et spor var spærret i flere timer
Der kommer omkørsel via Lysbrogade og Vestre Ringvej.