Stor vækst i Aarhus Lufthavn: - Kunderne vil ikke spilde tiden

Der er sket stor fremgang i passagertallet i Aarhus Lufthavn. Det hjælper at komme tættere på kunderne

Det stigende passagertal betyder at der kommer endnu flere ruter i fremtiden. Foto: Aarhus Lufthavn

Hvis østjyderne skal ud og opleve verden, er det blevet mere og mere almindeligt at benytte sig af Aarhus Lufthavn, som ligger 35 minutters kørsel fra Aarhus Centrum.

Sammenligner man men passagertallet for august 2017 og august 2018, er der sket en vækst på 61 pct.

Den fremgang tror direktøren for Aarhus Lufthavn, Peter Høgsberg, at der er en helt særlig grund til.

Læs også Aarhus Vand vil ikke rense drikkevand: - Det giver falsk tryghed

- De fleste rejser, de starter altså hjemme i garagen, og så kører man til en lufthavn. Noget af det, der betyder mest for folk, det er ikke at spilde sin tid, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

Den positive vækst for Aarhus Lufthavn handler om, at flyselskaberne har fået troen på lufthavnen.

Jeg rejste derfra, fordi det var svært at komme til Billund.

Andreas Højgaard Christensen, passager 

- Aarhus Kommune gik ind og sagde, at fra første januar 2017, der lukkede man snakken om flytning af lufthavnen. Det gjorde, at flere selskaber bl.a. SAS, de turde godt at lave noget aktivitet i lufthavnen, fordi nu bliver den liggende, mener Peter Høgsberg.

Selskaberne vil tæt på kunden

Han har derudover en teori om, at det for mange selskaber handler om at flytte tættere på de kunder, som benytter sig meget af lufttrafikken.

- Det handler nogle gange om at flytte sig tættere på kunden for de selskaber, som vil måle sig med fx Air France og Lufthansa, som flyver fra Billund. Når man går spadestikket dybere, så får østjyderne altså kortere hjem, siger Peter Høgsberg.

Læs også Danmarks bedste normering? To pædagoger og ingen børn

Og netop det med, at ruterne kommer tættere på, det kan Andreas Højgaard Christensen nikke genkendende til.

- Jeg rejste derfra, fordi det var svært at komme til Billund, og jeg kunne se, at man kunne tage bussen direkte fra Aarhus Rutebilstation og derud, og jeg boede i Risskov dengang, fortæller han til TV2 ØSTJYLLAND. 

Flere ruter

På grund af fremgangen for Aarhus Lufthavn kommer der flere ruter og selskaber til. Siden 2016 er lufthavnen gået fra ni til 20 ruter.

Den nyest tilkomne er lavprisselskabet easyJet, som flyver mellem Berlin og Aarhus, og som fra november også flyver til London.

- Det interessante ved easyJet er, at vi kan tiltrække flere uden for Østjylland. De ser os som det der sted, hvor man tager hen. De tror på, at folk vil besøge Østjylland fx fra Berlin, siger Peter Høgsberg.

01:24

VIDEO: Direktør i Aarhus Lufthavn Peter Høgsberg er glad for den store stigning i antallet af passagerer. Se et interview fra 2. august 2018.

Luk video