Stor uenighed om ulvene: - Det er en følelsesladet debat

Ulvene har igen indfundet sig i den østjyske natur. Holdningerne er stærke og langt fra hinanden. Men måske er debatten mere sort og hvid på internettet end i virkeligheden.

08:50

VIDEO: Ulve er et meget varmt samtaleemne, og mange mennesker har stærke følelser omkring det. Torsdag aften var der debat om rovdyret. Billedet er af Malene Hollingdals får. Video: Privatfoto

Ulven er igen blevet et varmt emne i det østjyske, efter at det for nylig blev konstateret, at et får ved Voldum var blevet dræbt, og tre andre skambidt af en ulv.

Torsdag aften var der så mulighed for at blive klogere på den eller de ulve, der altså huserer her i landsdelen. 50 mennesker var nemlig samlet på Molslaboratoriet på Djursland til ulvedebat og -kursus.

Læs også Vedtaget: Hurtigfærge fra Samsø til Aarhus bliver virkelighed

- Jeg synes, det er en meget følelsesladet debat, der foregår, og det bliver sådan lidt fup eller fakta, hvis man ikke ved noget, og jeg ved ikke ret meget om det. Derfor vil jeg gerne ud og høre noget om det og blive klogere på det, siger Ole Nyborg, der bor i Grenaa og deltog i debatten i Molslaboratoriet.

Jeg synes, der er grund til bekymring, og det ytrer jeg bare. Det kan man jo diskutere, men man skal da have respekt for, at jeg føler mig en anelse utryg.

Malene Hollingdal, Voldum

Til arrangementet blev som det første slået fast, at den, der bliver sur og råber højt, har tabt diskussionen. Man skal nemlig debattere på et sagligt grundlag.

50 personer var mødt op i Molslaboratoriet for at lære og debattere om ulven.

Og det er ikke altid det, der sker, når diskussionen kører. Malene Hollingdal har tidligere fortalt TV2 ØSTJYLLAND, at hun frygtede, at hendes 9-årige dreng ville komme galt afsted, hvis han løb ind i den ulv, der for nylig slog et får ihjel ved deres hjem.

Og det var noget, der fik rasende folk til tasterne. ”Endnu en dum dansker” og ”Tag en tudekiks”, lød det på Facebook.

- Jeg har med vilje ikke læst det. Jeg har kommenteret på nogle af dem, der har kommenteret på min egen profil, for det var lidt tæt på. Men det andet her er jo helt usagligt. Det er jo personangreb. Det er jeg lidt overrasket over, siger Malene Hollingdal til TV2 ØSTJYLLAND.

Tonen er hård, når folk kommenterer på Malene Hollingdals utryghed.

Der er færre nuancer på internettet

Ifølge eksperter, handler den hårde tone og de stærke følelser dog ikke altid om selv dyret.

- Ulven er blevet et symbol for andre ting. Det handler om frustrationer, for der er meget usikkerhed om, hvad det er for en art, er den farlig eller ej, og man føler måske ikke, man får ordentlig svar på sine spørgsmål, siger Hans Peter Hansen, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet.

Hans Peter Hansen mener, at den hårde tone i ulvedebatten skyldes frustration.

Han har foretaget flere undersøgelser omkring danskernes holdning til ulvenes tilbagekomst i naturen. Og ifølge ham er debatten folk måske ikke helt så sort/hvide, som de giver udtryk for.

- Der eksisterer en meget større ambivalens i virkeligheden end den, der kommer til udtryk på sociale medier. Der er meget større usikkerhed, siger forskeren til TV2 ØSTJYLLAND.

Jeg tænker overhovedet ikke over det. Ulven har været her i 14.000 år, og på en eller anden måde må der jo kunne blive plads til den igen.

Ole Nyborg, Grenaa

Som mange efterhånden har fået fortalt utallige gange, så er ulvene ikke en stor fare.

- Statistisk set er risikoen for angreb utrolig lille. Så lille, at vi dybest set ikke skal tage os af den, men psykologisk fylder det rigtig meget, siger Peter Sunde, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Peter Sunde erkender, at han ikke vidste så meget om ulve. Derfor var han taget med til arrangementet i Syddjurs.

Malene Hollingdal blev utryg på sin søns vegne, efter at en ulv havde været på spil, og selvom hun godt forstår, at man kan være uenig, efterspørger hun en bedre tone i debatten.

- Jeg synes, der er grund til bekymring, og det ytrer jeg bare. Det kan man jo diskutere, men man skal da have respekt for, at jeg føler mig en anelse utryg. De bor jo ikke her, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Ole Nyborg deler i hvert fald ikke hendes bekymring omkring rovdyrene.

- Jeg tænker overhovedet ikke over det. Ulven har været her i 14.000 år, og på en eller anden måde må der jo kunne blive plads til den igen, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Teater arkiverer billeder fra de sidste 119 år

Miljøstyrelsen har for nyligt offentliggjort, at de 104 gange er rykket ud til husdyr, som var formodet angrebet af en ulv. I 28 tilfælde fandt man dokumentation for, at det var ulve, der stod bag.