Stor turnering i Aarhus: Skal finde den første mester i Counter-Strike

Med en række arrangementer i flere byer arrangeres der nu et officielt DM i computerspillet Counter-Strike

DM-finalen finder sted i Øksnehallen i København. Foto: Jens Nørgaard Larsen - Scanpix

I weekenden vandt det danske Counter-Strike-hold Astralis en kæmpe turnering i USA med en præmiesum på 3,5 millioner kroner. Foto: Kevin C. Cox - Scanpix

Foto: Kevin C. Cox - Scanpix

1 af 3

Det første officielle danmarksmesterskab i computerspillet Counter-Strike bliver nu en realitet.

Over en række offentligt tilgængelige turneringer i Aarhus og Odense kan deltagerne kvalificere sig til finalen i Øksnehallen i København, hvor vinderen får 150.000 kroner.

Kvalifikationsturneringen i Aarhus holdes lørdag 11. marts i Bruun's Galleri.

Turneringen i Odense finder sted præcis én måned tidligere, nemlig lørdag 11. februar i DOK 5000. 

Læs også Computerspil kan være en guldrandet forretning for unge

Det oplyser organisationen esport.dk, der er medarrangør af eventen.

I weekenden vandt det danske Counter-Strike-hold Astralis en kæmpe turnering i USA med en præmiesum på 3,5 millioner kroner.

Udviklingen på den danske e-sport-scene eksploderer. Vi glæder os til at komme til Aarhus og Odense og vise e-sporten frem for borgerne

Zahid Butt, direktør hos esport.dk

Og interessen for Counter-Strike og e-sport i det hele taget er så stor, at det første officielle danmarksmesterskab i netop Counter-Strike altså nu bliver arrangeret.

Under kvalifikationsturneringen i Aarhus kan man som borger kan komme ind og overvære dysten i det populære skyde- og strategispil.

Det forklarer direktøren for organisationen esport.dk, der er medarrangør af DM.

- Udviklingen på den danske e-sport-scene eksploderer. Vi glæder os til at komme til Aarhus og Odense og vise e-sporten frem for borgerne, hvor der også bliver mulighed for at prøve e-sport-spil og stille spørgsmål, uanset om man er forælder, forening eller virksomhed, skriver Zahid Butt, direktør hos esport.dk og Copenhagen Games, i en pressemeddelelse. 

Læs også Nu er der E-Sport på skoleskemaet i Hammel

Der bliver plads til seks hold i finalen, der holdes 12. april i København. Her skal deltagerne dyste om titlen og 150.000 kroner.

Hos specialforbundet Esport Danmark er man begejstret for, at der nu kommer et DM.

- I Esport Danmark mener vi, det er vigtigt at støtte initiativer, der har til formål at styrke fællesskabet og udbredelsen af e-sport. Esport.dk har gang på gang vist, at de formår at skabe gode oplevelser for spillerne, og det vil vi som det danske e-sport-forbund selvfølgelig gerne bakke op om, siger formand Thomas Koed.

Derudover er der onlinekvalifikation, som interesserede kan følge hjemme fra stuen, hvor ekspertkommentatorer vil guide seere igennem slagets gang. 

02:03

VIDEO: E-sport er kommet på skoleskemaet på Søndervangskolen i Hammel. Se et tv-indslag fra dec. 2016 her.

Luk video