Stor terrorøvelse i Skanderborg i dag

Biologiske eksperter, politi og brandvæsen øver sig i at bekæmpe terroranslag mod civilbefolkningen.

Området omkring Birkevej i Skanderborg bliver onsdag fra 8-tiden ramme om en storstilet sikkerhedsøvelse, der involverer både lokale og nationale myndigheder.
Rigspolitiet har arrangeret øvelsen, der skal teste hvordan samarbejdet foregår. I øvelsen vil biologiske eksperter fra København blandt andet blive fløjet til Skanderborg med helikopter, ligesom Hærens ammunitionsryddere vil blive tilkaldt samt det lokale brandvæsen, Skanderborg Brand og Redning.
Øvelsen forventes at vare ud til midt på eftermiddagen.

Se om beredskabet fungerer efter planen - i aften i TV 2 Østjylland kl. 19:30.