Stor stigning i antallet af narkosager

Fra 2016 til 2017 er antallet af narkosager steget voldsomt. Det er sket efter en øget indsats fra Østjyllands Politi

01:10

På bare et år har Østjyllands Politi oplevet en stor stigning i antallet af sigtelser og anmeldelser om narko.

Det er hovedsageligt unge mennesker fra 17 til 30 år. Det er primært hash og kokain.

Carsten Kousgaard, vicepolitiinspektør, Østjyllands Politi.

Det viser tal, som TV2 ØSTJYLLAND har fået aktindsigt i.

Her fremgår det, at fra 2016 til 2017 er der sket en stigning i antallet af anmeldelser fra 2.035 til 2.360.

Det svarer til en stigning på 16 procent.

Også antallet af sigtede personer er steget voldsomt på bare et år.

Læs også Tyveri af lastbil går galt: Ender med at sidde fast i gavlen

I 2016 blev 1981 personer sigtet i narkorelaterede sager. I 2017 var tallet 2.344.

Det er en stigning på lidt over 18 procent.

- Vi har prioriteret vores indsats på bekæmpelse af narko på gadeplan, siger Carsten Kousgaard, der er vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi.

Primært unge mennesker

En del af forklaringen på stigningen er, at Østjyllands Politi tidligere har brugt ressourcer på grænsebevogtning og terrorsikring i København.

- Vi har været lidt hængt op på andre områder, og nu har vi en specialpatrulje, som har fuld fokus på narkobekæmpelse på gadeplan, siger Carsten Kousgaard.

Læs også 14-årige Yiming må fortsat leve i uvished: Sag udskydes i månedsvis

Han fortæller videre, at det hovedsageligt er i nattelivet, at politiet støder på narko.

- Det er hovedsageligt unge mennesker fra 17 til 30 år. Det er primært hash og kokain. Stigningen kommer bag på os. Vi forstår ikke, hvorfor unge mennesker eksperimenterer med et her, siger Carsten Kousgaard.

Det drejer sig især om hash og kokain.

01:26

VIDEO: Her kan du se et indslag om stærk kokain, der i stigende grad bliver solgt på det illegale marked.

Luk video