VIDEO: Tusinder danner menneskekæde om hospital

De ansatte på Aarhus Universitetshospital står sammen mod besparelser og slår ring om det nye supersygehus. Se video længere nede i artiklen.

00:40

Se en video af menneskekæden her.

De ansatte på Aarhus Universitetshospital har fået nok af besparelser.

Derfor dannede flere tusinde af dem sammen med patienter og pårørende tirsdag eftermiddag en menneskekæde rundt om supersygehuset. Hånd i hånd stod de, omkring 3000 mennesker og holdt et minut tavshed.

Læs også Sådan vil sparekniven ramme afdelingerne på AUH

- Jeg håber, det vil øge opmærksomheden så meget, at den brede befolkning vil interessere sig for, hvad der foregår. Og at politikerne vil indse, at de her besparelser ikke kan gennemføres, siger Paul von Weitzel-Muderbach, der er overlæge på hospitalet og en af intiativtagerne til protesten. 

- Vi vil vise, at hvis man vil redde AUH i den nuværende form, så er politikerne nødt til at gøre noget. Så må de finde sammen og lægge en plan.

02:45

VIDEO: Se et tv-indslag om protesten her.

Luk video

Nåede hele vejen rundt

Alle ansatte på Aarhus Universitetshospital, der havde fri kl. 16 tirsdag var gennem en Facebookgruppe for ansatte, der protesterer mod besparelserne inviteret med i menneskekæden. 

Målet var, at de fremmødte skulle slå en ring rundt om hele hospitalet, der fylder et areal svarende til byen Ribe. Et mål som ifølge Aarhus Universitets Hospitals kommunikationsfolk blev nået.

Læs også Bekymrede og berørte ansatte på AUH - og dagens fyringer er kun starten

- Hjerteafdelingen, hvor jeg er, skal spare allermest. Det går ud over patienterne. Det går ud over behandlingerne. Det går ud over personalet. Det kan ikke blive ved. Vi har sparet hvert eneste år i de ti år, vi har været Danmarks bedste hospital og det kan vi så nok ikke blive ved med at være, tænker jeg, lyder det fra Dorthe Phillip, der er bioanalytiker på Aarhus Universitets Hospital og én af de mange medvirkende i menneskekæden.  

Også på helikopterplatformen blev der dannet menneskekæde. Foto: Thorkild Sjørup

- Vi andre ville ikke begynde at bygge et hus uden at have et budget til uforudsete udgifter. Det har man gjort her og det er også det, man gør ved de andre supersygehuse. Det fungerer ikke. 

Arrangørerne havde på forhånd regnede ud, at der skulle 2000 personer til at menneskekæden kunne nå hele vejen rundt om det gigantiske sygehus.

Udover at synge, holdt de mange protesterende hospitalsansatte et minuts stilhed.

Hårdt ramt

Det er de bebudede besparelser på flere hundrede millioner kroner, der får de mange hospitalsansatte til at protestere.

- Mange er ramt på deres faglige stolthed, og føler ikke, at de kan give patienterne den behandling, som de er sat i verden for, fortæller overlæge på neurologisk afdeling Paul von Weitzel-Muderbach.

Læs også Teenager indlagt 16 gange på et år: Marie blev kastet rundt i psykiatrien

- Stemningen er trykket. Det er klart. De første har allerede mistet kollegaer, og skal derfor løbe hurtigere. Mange venter på, om de bliver de næste. Vi vil gøre offentligheden og politikerne opmærksomme på, hvad der er ved at ske med AUH, siger Paul von Weitzel-Muderbach, som har arbejdet på Aarhus Universitetshospital siden 2004.

De mange fremmødte hospitalsansatte sang blandt andet "Om lidt bliver der stille", som en del af deres protest.

For en uge siden kunne Region Midtjylland oplyse, at det hårdt pressede Aarhus Universitetshospital 'kun' skal spare 150 millioner kroner i 2019 - i stedet for de 325 millioner kroner, der først var meldt ud.

- Det gør ingen forskel, det trækker bare pinen ud. Så i stedet for en lille hovedpine, så får vi kronisk hovedpine, siger overlæge Paul Von Weitzel-Muderbach til TV2 ØSTJYLLAND.