Stor politiaktion efter bombetrussel: Varselsskud afgivet

Østjyllands Politi har afgivet et varselsskud efter en politiaktion ved det psykiatriske hospital i Risskov

Politiet er talstærkt til stede ved Psykiatrisk Hospital i Risskov. Foto: Øxenholt foto

Opdatering: Afspærringen i området er ophævet. Ifølge Østjyllands Politi var der ikke tale om en bombe.

Østjyllands Politi har anholdt en gerningsmand og afgivet et varselsskud i forbindelse med en episode ved Østre Skovvej i Risskov.

Manden har angiveligt indtelefoneret en bombetrussel mod den spanske konsul i Aarhus. Det skete klokken 12.23. 

00:55

Du kan se video fra aktionen optaget af Local Eyes her. 

Luk video

Han blev fundet ved psykiatrisk hospital i Risskov, hvor han opførte sig truende. Politiet afgav tre-fire varselsskud, da manden ikke ville efterkomme politiets anvisninger. 

Den formodede gerningsmand er nu anholdt. Der var et stort opbud af både kampklædt politi og ambulancer på stedet, da anholdelsen skete. 

Læs også Hvorfor druknede Jonatan?

Manden havde en mindre kasse med sig, da han blev anholdt, oplyser politiet. Derfor lavede politiet en sikkerhedsafspærring på 100 meter og tilkaldte ammunitionsrydningstjenesten.

Ikke umiddelbart fare på færde

Politiet henstiller til, at borgerne holder sig udenfor afspærringen, men der er ikke umiddelbart fare på færde for borgere i området, lyder vurderingen.

På billederne fra stedet ses, at politiet stadig er massivt til stede i Risskov med flere patruljevogne og kampklædte betjente.

00:59

Her rykker ammunitionsrydningstjenesten ud på stedet.

Luk video

- Vi har foretaget et varselsskud, og der er anholdt en gerningsmand, men vi kan ikke sige mere lige nu, sagde kommunikationsrådgiver Jeanette Løv Rasmussen til TV2 ØSTJYLLAND kort efter episoden.

Læs også Johanne planter blomster mod selvmord: Her dør folk i stilhed

Politiet har i forbindelse med aktionen spærret et større område nær hospitalet. Folk, der opholder sig i nærheden, er blevet gennet hen i bestemte rum, imens politiet arbejder.

Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til hændelsen på nuværende tidspunkt.