Stor overraskelse til sommerens Tall Ships Races

Tall Ships Races vender tilbage til Aarhus denne sommer. Denne gang med en stor, rund overraskelse.

00:13

VIDEO: Danmarks største pariserhjul skal pryde bybilledet på Havnepladsen i Aarhus til august. Illustration: Aarhus Kommune.

Når The Tall Ships Races til august sætter kurs mod Aarhus, vil der være en særlig overraskelse til gæsterne.

Danmarks hidtil største pariserhjul, der måler 40 meter i højden, skal sættes op på Havnepladsen i Aarhus, når arrangementet løber af stablen den 1. til 4. august. 

Det blev præsenteret sammen med resten af programmet på Havnepladsen i Aarhus fredag. 

Læs også Tall Ships giver trafik på land

- Gæsterne får en fantastisk udsigt til bugten, byen og festpladsen. Det bliver en fantastisk begivenhed med en masse fest og gode oplevelser, siger kulturrådmand i Aarhus Kommune, Rabih Azad-Ahmad (R) til TV2 ØSTJYLLAND.

Her forventes der at komme omkring 400.000 gæster til årets havnefest, hvor 53 sejlskibe fra 19 lande lægger til kaj. Heriblandt et 109 meter langt og 50 meter højt skib fra Mexico. 

Læs også Folkemødet: Politikere diskuterer humor og krænkelseskultur

En særlig letbane

I den forbindelse bidrager Aarhus Letbane også til festen.

- Jeg håber, at rigtig mange kommer til at benytte letbanen, der kører lige til festen. Derfor har vi netop søsat en særlig Tall-Ships-Races-letbane, siger Rabih Azad-Ahmad (R), kulturrådmand, Aarhus Kommune. 

  Foto: Aarhus Kommune

Ud over et stort pariserhjul byder programmet blandt andet også på besøg fra Danmarks skoleskibe, Fregatten Jylland, koncert med Søs Fenger og Aarhus Jazz Orchestra, parade med besætningsmedlemmer og meget andet. 

Som afslutning på årets Tall Ships Races vil der være et stort fyrværkerishow.