Stor opbakning til Alternativet

Det nye parti Alternativet stryger ind i Folketinget

Foto: Fra Twitter

Man kan vist godt kalde Alternativets første folketingsvalg for en succes.

Partiet blev stiftet i 2013 af Uffe Elbæk og Josephine Fock, og på to år har de overbevist danskerne om, at der er brug for et alternativ.

Også østjyderne er begejstrede for Danmarks nye grønne parti, som medlemmerne selv kalder det.

Se: Å tror på indflydelse

6,1. procent af de østjyske stemmer har partiet fået, særligt vælgerne i Aarhus er glade for partiet fra liste Å.

I Aarhus Øst får partiet en tidendedel af stemmerne, mens vælgerne i det nordlige Randers giver den mindste opbakning til det grønne parti.

Sådan er vælgertilslutningen til Alternativet i de østjyske kredse:

Aarhus Øst: 10,6 pct.

Aarhus Syd: 8,1 pct.

Aarhus Vest: 7,1 pct.

Aarhus Nord: 7,1 pct.

Skanderborg: 6,1 pct.

Djurs: 5 pct.

Favrskov: 3,8 pct.

Horsens: 3,5 pct.

Randers Syd: 3,4 pct.

Randers Nord: 2,6 pct.

Hedensted: 2,3 pct.