Stor mølleordre til Vestas
Skal levere møller til amerikansk projekt
19. maj 2014, kl. 15:46
Mere end 30 dage gammel
48 vindmøller er snart parat til at blive installeret i den amerikanske delstat Maine.
Selvom det ikke umiddelbart lyder meget østjysk, er det dog østjyske Vestas, som skal stå for at levere møllerne.
Ordren er en del af en større rammeaftale, som vindmøllekoncernen har med det amerikanske firma First Wind.
- Vi er glade for at kunne fortsætte opførensen af Oakfield-vindprojektet og ser frem til at installere Vestas' V112-3.1 MW møller der, siger Paul Gaynor, direktør for First Wind, i en pressemeddelelse.
Vestas har netop modtaget ordren på i alt 148 MW. Ifølge planen er møllerne klar til at blive installeret i andet kvartal næste år.