Stor ledighed blandt arkitekter
Mitd- og Østjylland har landets højeste ledighed i arkitektbranchen. Tallet er fordoblet på bare ét år.
22. jul 2009, kl. 07:20
Mere end 30 dage gammel
10,4 procent af arkitekterne i Midt- og Østjylland er uden job. Det er det højeste tal i landet, skriver P4 Østjylland.
- Byggebranchen har været meget hårdt ramt. Arkitektskolen ligger i Århus, samtidig med at virksomhederne klumper sig sammen på grund af skolen, så i Midt - og Østjylland er arbejdsløsheden særlig høj, siger Christian Lerche fra Danske Ark - sammenslutningen af de danske arkitektvirksomheder til radioen.
Arbejdsløsheden blandt arkitekter på landsplan er 9,3 procent.