Stor interesse for fodboldskole
Populært initiativ hos SIF
1. aug 2013, kl. 12:25
Mere end 30 dage gammel
På mandag lægger Silkeborg IF for første gang græs til en fodboldskole i samarbejde med DGI.
Allerede nu er der kommet 65 tilmeldinger, og det vækker glæde hos fodboldkonsulent fra DGI, René Vinther Olsen:
- Vi har nogle skoler, som har været afholdt gennem flere år. Så det er altid lidt spændende, når der kommer en ny. 65 tilmeldinger til en helt ny skole må siges at være en pæn succes, siger René Vinther Olsen i en pressemeddelelse.
De fodboldglade børn vil blive trænet af elever fra Silkeborg Sports College og også den tidligere SIF-spiller Henrik "Tømrer" Pedersen kommer forbi og deler ud af sin erfaring.
Fodboldskolen hos DGI løber fra den 5.-7. august.