Stor interesse for basketbrag
Horsens IC forventer tilskuerrekord torsdag aften, når Bakken Bears kommer på besøg
Fredag aften spilles mændenes sjette DM-finale i basketball, og her kan Horsens IC sikre sig mesterskabet, hvis holdet slår aarhusianske Bakken Bears.
Horsens IC forventer, at rigtig mange mennesker vil dukke op i Forum Horsens for at se, om det lykkes for hjemmeholdet og vifte de forsvarende danske mestre fra Bakken Bears af tronen.
I finaleserien spilles der bedst af syv kampe, og da Horsens IC fører med 3-2, kan guldmedaljerne blive fordelt fredag aften.
Horsens IC oplyser på Facebook, at klubben forventer, at der fredag aften bliver sat tilskuerrekord i hallen.
- Der bliver en helt fantastisk kulisse i aften i Forum Horsens. Vi forventer tilskuerrekord med over 3.000 tilskuere på plads.
De to klubber mødtes senest i onsdags, hvor Bakken Bears bragte spænding tilbage i finaleserien, da holdet vandt den kamp med 75-73, hvilket bragte den samlede stilling op på 3-2.
Kampen mellem Horsens IC og Bakken Bears spilles klokken 19.15
Herunder kan du se Horsens ICs opslag på Facebook, hvor klubben kommer med information til tilskuerne forud for dagens kamp.