Stor gave til hospitalsklovne
Pensionist forærer 50.000 kr. til klovn, der gør livet lidt lettere for kræftramte børn.
2. nov 2005, kl. 13:35
Mere end 30 dage gammel
Hospitalsklovnen Angus på Skejby Sygehus blev i dag beriget med 50.000 kr. til hans og andre klovnes indsats for at opmuntre kræftsyge børn.
Den glade giver var pensionisten Minna Rasmussen (billedet i midten), der gennem aviser og tv har hørt om hospitalsklovnenes arbejde og deres behov for donationer fra private givere.
Det offentlige sygehusvæsen betaler intet for de klovnerier, der kan holde modet oppe hos de syge børn, så klovnene er afhængige af sponsorer.
Se mere i TV2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.