Stor forskel på gebyrer

Billigst at få lov at bygge hus i Skanderborg

Det kræver et besøg hos kommunen, hvis man vil opføre et parcelhus. Men der er stor forskel på, hvor mange penge det koster at få en byggetilladelse.

En opgørelse, som Energistyrelsen og Realkreditforeningen har foretaget viser, at regningen for en byggetilladelse i de østjyske kommuner svinger mellem 5.400 kroner i Silkeborg og 2.891 kroner i Skanderborg.

Undersøgelsen er lavet for at skabe klarhed over størrelsen på gebyret, fordi det ikke var omfattet den daværende regerings skattestop. Derfor kunne kommunerne frit hæve gebyret. Og det har flere østjyske kommuner benyttet sig af.

Siden 2009 har Silkeborg hævet gebyret med 116 procent. Randers derimod har sat gebyret ned med 14,3 procent.

Du kan se hele undersøgelsen ved at klikke her.