Stor debat om biogasanlæg på Samsø

Planer om biogasanlæg på Samsø møder modstand

02:12

Lige efter valget skal den nye kommunalbestyrelse på Samsø tage endelig stilling til det biogasanlæg, som et selskab vil opføre på øen.

Den nuværende kommunalbestyrelse bakker op om projektet, men blandt borgerne er der modstand. Både fra naboer til anlægget, men også fra nogle der tvivler på, at gasværket vil gavne miljøet.

Læs også Biogas i baghaven: Borgere brokker sig højlydt

Det er lokale landbrugsorganisationer, der sammen med Samsø Kommune, har stiftet iværksætterselskabet Samsø Biogas, og det er Det konservative Folkepartis spidskandidat på Samsø, Per Urban Olsen, der er formand for selskabet.

- Vi kan fremstille vores egen energi ud af restressourcer. Altså ud af affald, som vi ellers betaler for at komme af med, siger Per Urban Olsen. 

Per Urban Olsen er formand for Samsø Biogas

Da Samsø fik sit eget rederi, Samsø Rederi, blev det besluttet at færgen - Prinsesse Isabella - skulle sejle på gas. Og det har siden været målet, at gassen skal fremstilles på Samsø. 

- Jeg kan utrolig godt lide tanken om, at vi skal have verdens første biogas-færge herovre, siger Per Urban Olsen.

Færgen Prinsesse Isabella fra Samsø Rederi

Men der lyder også kritiske røster. Både fra naboer til anlægget, men også fra nogle der tvivler på, at gasværket vil gavne miljøet.

En af modstanderne er Torben Smith Sørensen. Han er civilingeniør og bor i Pillemark.

Han mener, at processen med at gøre biogassen flydende, så den kan anvendes som brændstof til færgen, er alt for dyr.

Det tilbagevises dog af Per Urban Olsen, der siger, at teknologien, der skal bruges til den proces, er faldet meget i pris, siden der først blev talt om et biogasanlæg i 2012.

Frygter for dyrelivet

Der bliver også anket mod at fodre biogasanlægget med plantedele, der ellers ville ligge tilbage på markerne og blive til muld og dermed berige jorden med kulstof.

- Det er jo vigtigt også at det ikke kun er den mest ufordøjelige del som biogasrest, der kommer tilbage til jorden, men også den mere fordøjelige del, der hedder førne. Det er jo det, som regnorme, bænkebidere og de andre smådyr skal leve af, og som er med til blande humus op med råjord, siger Torben Smith Sørensen. 

Torben Smith Sørensen

Per Urban Olsen har et andet udgangspunkt. Han forudsætter at for eksempel halm, der nu bliver brugt til fjernvarme, i stedet kan anvendes til biogas.

- Hvis du lader noget af halmen indgå i biogasanlægget, så kommer halvdelen af kulstoffet retur. Samtidig har man så affaldsfraktionen i anlægget, som betyder, at noget, der eller aldrig ville komme tilbage til landbrugets marker, kan komme tilbage som kulstof der, siger Per Urban Olsen. 

Permelille ligger på den sydlige del af Samsø mellem Kolby Kås og Ballen.

Og så er der placeringen af værket tæt på landsbyen Permelille. Det kommer til at ligge på grunden overfor syltefabrikken Trolleborg.

Fordelene ved denne placering er, at det i forvejen er et trafikalt tilgængeligt sted, så der ikke skal investeres i nye veje i forbindelse med det nye anlæg. Ydermere er det meningen at biogasanlægget og syltefabrikken skal udnytte hinandens spildvarme.

Men placeringen skaber også debat.

- Jeg forstår godt de beboere i Permelille, der er kede af, at det bliver placeret ved dem, men det er på grund af vejanlægget. Alle andre placeringer var blevet meget dyre på grund af vejanlægget og en investering i det, at det aldrig ville være blevet til noget, siger Per Urban Olsen. 

Det her er ved Permille, at man har udset sig en placering til biogasanlægget Foto: Google Maps