Stor computer-festival i Århus

500 computerspils-entusiaster dyster i påsken i DGI-Huset under e-sportsbegivenheden SLAP LIVE.

Counter Strike, Fifa og Pro Evolution Soccer.

Der bliver nok at spille på og om, når DGI Byen i Århus i påsken trykker på Enter-tasten og starter en computer-festival i e-sportens navn.

I alt deltager omkring 500 computerspillere fra hele Danmark og Norden i arrangementet SLAP LIVE # 14.

De dyster i en lang række computerspil, herunder det efterhånden legendariske Counter Strike, som er og bliver topscoren, når computerspillerne skal kæmpe mod hinanden i den digitale verden.

Arrangementet har i løbet af blot to uger solgt næsten ud af pladser til gamerne, som computerspillerne også kaldes, og publikum får udover muligheden for at overvære de intense konkurrencer også lejlighed til selv at afprøve nogle af de nyeste spil på markedet.

Det er Muskelsvindfonden og slap.dk, der står på den store computer-dag.