Stor brand i Fårup i nat
Store dele af betonfabrik nedbrændte. Årsagen til branden er endnu ukendt.
5. aug 2004, kl. 08:55
Mere end 30 dage gammel
Fårup Betonindustri A/S på Kærvej i Fårup mellem Hobro og Randers led i nat stor skade ved en større brand.
Branden opstod efter midnat og bredte sig hurtigt til store dele af fabrikken. Det tog brandvæsenet fire timer at slukke branden, men da havde den allerede ødelagt den store blokstenshal og en mindre lagerhal.
Årsagen til branden er stadig ukendt, men politiet tror, at de mange strømførende maskiner på fabrikken, kan have startet branden.