Stor brand i drivhus i nat
Drivhus og sammenbygninger brændt ned ved Hornslet
Kort før midnat natten til mandag blev Djursland Brand og Redning kaldt ud til en brand i et drivhus ved en erhvervsvirksomhed nær Hornslet på Djursland.
I drivhuset blev der produceret stauder under 400 watts lamper, og det kunne være en kortslutning i en af disse kraftige lamper, der har kunne antænde stauderne eller isoleringsgardinerne langs ruderne.
-Der er knald på sådan nogle lamper. De kan kortslutte eller overophede. De hang desuden nær isoleringsgardinerne, og det kunne godt være, de har antændt disse, siger indsatsleder Allan Frederiksen fra Djursland Brand og Redning til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Virksomheden har to drivhuse, der måler 120x20 meter hver og en række sammenbygninger.
- Et af drivhusene og sammebygningnerne er brændt ned, men det lykkes os at stoppe branden, inden den fik fat i det sidste drivhus, siger indsatsleder Allen Frederiksen.
Djursland Brand og Redning forlod stedet igen omkring klokken 2.15.
Politiets teknikere er mandag på stedet for at undersøge årsagen til branden.