Stor aktivitetspark indviet: Plads til både mountainbikes, bolde og børn

Ved Arenahallen i Kjellerup er der lørdag åbnet en 40.000 kvadratmeter stor aktivitetspark

00:34

VIDEO: Arena Park breder sig over ikke mindre end 40.000 kvadratmeter.

Lørdag blev Kjellerup et samlingspunkt rigere. Den nye aktivitetspark i byen rummer alt fra mountainbikebane og volleybane til klatrestativer.

- Jeg synes, det er et fedt sted. Det er virkelig noget, vi har brug for. Der er teknikbane på mountainbike, og det bliver godt at lave en masse motion herude, siger Dorthe Thinggaard fra Grathe, der lørdag var med til at indvie mountainbikesporene.

Læs også Motionscyklister ræsede mod professionelle: - Vi er pavestolte

Silkeborg Kommune er fyldt med skøn natur, hvor man kan bevæge sig i. Men alligevel mener idrætskonsulenten, at det giver noget at placere anlægget i nærheden af nuværende idrætsfaciliteter, hvor folk kommer i forvejen.

- Jo tættere dine idrætsfaciliteter er på din bopæl, jo større er sandsynligheden for, at du bliver aktiv, siger Anders Christan Larsen.

Dorthe Thinggaard var en af dem, der var ude og køre på mountainbikebanen ved Arena Park lørdag

- I virkeligheden burde vi lave det mange flere steder i kommunen, for det er rigtig godt med sådan en aktivitetspark. Det er til alle aldre, siger Anders Christian Larsen.

Jo tættere dine idrætsfaciliteter er på din bopæl, jo større er sandsynligheden for, at du bliver aktiv.

Anders Christian Larsen, idrætskonsulent

Parken, der hedder Arena Park, breder sig over 40.000 kvadratmeter.

Silkeborg Kommune er bygherre på parken. Det samlede budget for parken har været 6,7 millioner, hvoraf Silkeborg Kommune har bidraget med 4,5 millioner kroner. Resten er finansieret af eksterne fonde.