Stopper som lufthavnsdirektør
Nye kræfter tager over
Aarhus Lufthavns direktør, Ole Paaske, stopper med øjeblikkelig virkning.
Ifølge Aarhus Lufthavn fratræder Ole Paaske efter gensidig aftale med bestyrelsesformand Ango Winther. Baggrunden er, at lufthavnens bestyrelse skal i gang med en ny proces for den fremtidige udvikling af lufthavnen.
- En naturlig anledning til at Ole Paaske viger pladsen for nye kræfter, hedder det i meddelelsen fra lufthavnen.
- Jeg er enig i, at det med afsæt i den netop udarbejdede analyse af Aarhus Lufthavn og det forestående strategi arbejde kan være hensigtsmæssigt, at finde en ny direktør, der kan være med til, at føre disse planer ud i livet, lyder afskedkommentaren fra 60-årige Ole Paaske.
- Jeg har været glad for jobbet med alle dets udfordringer, men som sagt finder jeg tidspunktet naturligt.
Den daglige ledelse af Aarhus Lufthavn vil indtil den nye direktørs tiltrædelse blive varetaget af en midlertidig ledelse i tæt samarbejde med lufthavnens bestyrelse.