Stopper Dorthe Laustsen?

SF's rådmand og politiske profil holder pressemøde onsdag formiddag om sin fremtid i århusiansk politik.

Rådmand og 1. viceborgmester Dorthe Laustsen fra SF har netop indkaldt til et pressemøde på Rådhuset i Århus.

Her har hun ifølge en pressemeddelelse tænkt sig at fortælle nyt om sin fremtid i århusiansk politik.

Efter al sandsynlighed vil hun meddele, at hun ikke agter at tage endnu en tørn for SF i byrådet til næste valg.

Laustsen er uddannet børnehavepædagog, konsulentuddannelse fra Lærerhøjskolen og bachelor i pædagogik. Hun blev første gang valgt ind i byrådet i 1978.

<b>TV 2 | ØSTJYLLAND følger udviklingen.</b>