Stoppede spritbilist i sin fritid

Politibetjent benyttede sin fritid til at stoppe spirituspåvirket bilist

Foto: Colourbox

En 45-årig mand havde hygget sig med lidt for meget alkohol, da han satte sig ind i sin bil søndag klokken 19.00 i Langå, og det opdagede en snarrådig politibetjent, der egentlig havde fri.

Han kunne se, at manden virkede meget beruset, og at han var på vej til at starte sin bil. Det fik politibetjenten til at løbe hen til bilen, åbne døren og hive nøglen ud af tændingen. Kort efter ankom en politipatrulje, der bad manden blæse i alkometeret, og testen bekræftede, at manden havde fået for meget ind under vesten.

Spritbilistens sløje dag blev fuldendt, da politiet fandt ud af, at bilen var stjålet, og at manden er blevet frakendt sit kørekort.

Fuld bilist på cykelsti brager ind i træ

8Lidt senere på aftenen - klokken 19.45 - var der igen en, der holdt et vågent øje med en spritbilist, og denne gang var det en 41-årig beruset mand, der gik direkte ud fra et værtshus i Trige, satte sig ind i sin bil og kørte fra stedet. Vidnet fulgte efter spritbilisten hele vejen til en adresse i Lystrup, hvor manden parkerede sin bil, og han måtte kort efter stå ansigt til ansigt med et par politibetjente.

De kunne hurtigt konstatere, at han var meget påvirket, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel. Derudover blev han sigtet for at have kørt bil, selvom han er blevet frakendt kørekortet.