Stolt rosenavler: - Vi var lykkelige, da postvæsenet ringede

Knud lever og ånder for roser. Nu er fem af hans 1400 roser blevet foreviget på frimærker

00:38

- Vi vat lykkelige, da postvæsenet kontaktede os og ville sætte vores roser på frimærkerne. Så får flere jo glæde af dem, siger Knud E. Pedersen.

Fem af Knud E. Pedersens roser kan fra i dag findes på pakker og breve. De er nemlig havnet på frimærkeark.

- Vi er utroligt stolte over, at nogle af vores roser nu kan ses på fem smukke frimærker. Nogle går igennem livet uden at nyde roser og de skønne ting, der følger med. Derfor var vi lykkelige, da postvæsenet kontaktede os og ville sætte vores roser på frimærkerne. Så får flere jo glæde af dem, siger Knud E. Pedersen, der har drevet Knud E. Pedersens Planteskole i 52 år sammen med sin hustru, Annemarie. 

På Knud E. Pedersens planteskole vokser omkring 100.000 roser fordelt på ca. 1.400 sorter. Og det er altså fem af disse sorter, der nu er blevet foreviget på fem frimærker. 

På planteskolen vokser omkring 100.000 roser fordelt på cirka 1.400 sorter. Og det er altså fem af disse sorter, der nu foreviges på hvert sit frimærke.

De udvalgte roser er nøje udvalgt og tæller blandt andet den røde klassiker Ingrid Bergman, den violette engelske rose Rhapsody in Blue og den gule rose Sekel. Roserne er fotograferet af den aarhusianske fotograf Anders Bach.

Læs også Stjålet hund og Leth i højtalerne: Her er årets mest læste historier

- Ud af de fem er min favorit Ingrid Bergman. Den har en utrolig smuk rød farve, der holder hele sæsonen. Den falder ikke, og det er en stor kvalitet, siger Knud E. Pedersen. 

Én lang kærlighedshistorie

Rosenavleren fra Harlev var den første i Danmark, der begyndte at sælge roser på nettet, og passionen og arbejdet med roserne har været én lang kærlighedshistorie for Knud E. Pedersen.

- Roserne og deres dufte får virkelig følelserne frem. Det er noget, der går direkte ind i hjernen og skønheden af roser rører mit sind. Det er virkelig noget, der kan anbefales, siger Knud E . Pedersen.

Knud E. Pedersens yndlingsrose ud af de fem, der nu findes på frimærkerne. Rosen hedder Ingrid Bergman.

Frimærkerne udkommer i dag, tirsdag d. 2. januar.

I videoen øverst i artiklen kan du høre Knud E. Pedersen fortælle om roserne, der nu er havnet på frimærker.