Stole af gamle bøger til salg

Se, hvad en gruppe studerende har formået at lave

02:00

1 af 2

Den ene mands affald, kan være en anden mands guld.

Det er idéen bag et genbrugsprojekt i Aarhus, hvor gamle, slidte bøger bliver forvandlet til møbler, lamper og kjoler.

Det er Kirkens Korshær som i samarbejde med Skolen for Kunst og Design har forsøgt at skabe ny værdi af genstande, de fleste ikke vil eje.

I dag blev de studerendes værker udstillet på Hovedbiblioteket i Aarhus. Her kunne man se, hvordan en pære, en fatning og tyk bog kunne blive til en lampe og masser af papir blive til en kjole.

Det er netop denne tankegang, som blandt andet fik Kirkens Korshær med på idéen:

- Jeg synes, det er vanvittigt spændende. Det er fedt at se, hvad unge, kreative hjerner kan få ud af ting, vi bare kyler væk, siger konceptudvikler Henriette Clausen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Hun fortsætter:

- Det er ret fantastisk. Jeg tror, nogle af tingene kunne vi tage og sætte i produktion og rent faktisk bruge de her idéer fremadrettet. På den måde kunne vi tjene penge på det i vores genbrugsbutikker.

Hvis du vil have fat i et af værkerne, er det faktisk muligt. Alle møblerne og lamperne er nu sat til salg.

Du kan se nogle de studerendes mange kreationer i tv-indslaget øverst på siden.