Stof 2000 lukker to butikker i Østjylland
I alt lukker 15 butikker i landet
Det er på grund af dårlig økonomi, at stofbutikken, Stof 2000, nu må lukke 15 af deres butikker.
Det skriver de på deres hjemmeside.
Læs også
En af butikkerne ligger på Dytmærsken 9 i 8900 Randers C, og en anden ligger på J. M. Mørks Gade 1 i Aarhus.
Butikskæden har i alt 28 butikker, og det er altså under halvdelen, der får lov at blive. I Østjylland er det kun butikken i Horsens, der fortsat vil være åben efter 15. januar 2019.
TV2 ØSTJYLLAND forsøger at få en kommentar fra Stof 2000.
Besked fra Stof 2000
Kære kunde,
Vi er i øjeblikket i gang med en rekonstruktion af STOF 2000 A/S. Dårlig økonomi betyder, at vi ser os nødsaget til at lukke 15 butikker landet over.
Vi er selvfølgelig kede af at lukke 15 butikker, men vi vil i den forbindelse rette vores fokus på de resterende 10 butikker, samt webshop, og gøre forsøget på at drive disse videre. Vi håber at se dig i en af vores andre butikker eller på stof2000.dk.
Tak for godt samarbejde! Og tak til medarbejdere i STOF 2000 butikken, for en altid super indsats.