Større end nogensinde: Aarhus Jazz Festival åbner for 30. udgave

Aarhus Jazz Festival åbnede i dag for 30. udgave af festivalen. Med over 370 koncerter er festivalen større end nogensinde

00:58

VIDEO: Der er noget for enhver smag under Aarhus Jazz Festival, der åbnede lørdag.

Lørdag åbnede den 30. udgave af Aarhus Jazz Festival.

Festivalen er større end nogensinde. I alt bliver der spillet 376 koncerter fordelt på 42 spillesteder i løbet af en uge.

Læs også Skoleelever synger til bigband-musik for 30. år i træk

- Det er en alsidig festival genremæssigt, fordi der er endnu flere, der har meldt sig under vores faner til at lave arrangementer, siger Ilse Vestergaard, sekretariatsleder i Aarhus Jazz Festival.

Ilse Vestergaard, der er sekretariatsleder af Aarhus Jazz Festival, fortæller, at Aarhus Jazzfestival er større end nogensinde.

Gratis adgang til koncerter

To tredjedel af alle koncerterne er med gratis adgang. Og der er noget for enhver smag. For der vil være koncerter med alle mulige forskellige musikgenrer. 

- Jazz er et åbent værksted, hvor man putter alle mulige forskellige elementer ind. Vi har både klassisk musik og World Music og mange andre genrer. Det er en bred pallette, siger Ilse Vestergaard, der fortæller, at pop og rock er det eneste, der ikke er repræsenteret.

Jazz er et åbent værksted, hvor man putter alle mulige forskellige elementer ind. 

Ilse Vestergaard, sekretariatsleder i Aarhus Jazz Festival

- Det er en festival, der skaber noget aktivt for musikmiljøet i Aarhus, men også skaber noget for gæster, der kommer til fra udlandet og fra hele Danmark, siger Ilse Vestergaard.

Festivalen varer frem til 21. juli. 

Læs også Saxofoner, trommer og musikerdrømme ved ”Store Big Band Dag"