Stjernekok opgiver restaurant

Mesterkokken René Knudsen trækker sig ud af Centralværkstedet i Århus.

Den landskendte stjernekok René Knudsen opgiver nu eventstedet og restauranten Centralværkstedet i Århus.

René Knudsen har været indehaver af Centralværkstedet i fem år, men da det kun lige løber rundt og altså ikke giver det ønskede overskud, opgiver han ifølge Jyllands-Posten at videreføre stedet.

I stedet vil René Knudsen koncentrere sig om tre andre finere restauranter i Århus.