Stjernedrys over Hammel til rund fødselsdag

Hammel GF fejrede søndag 100 års jubilæum - og det med fint besøg fra nogle af de helt store badmintonstjerner

02:37

100 års jubilæum. Det er et af de helt skarpe hjørner, som badmintonklubben HGF i Hammel runder i år. Og selvom det er en klub, som rangerer i amatørrækkerne, blev fødselsdagsfesten søndag markeret med besøg fra badmintonverdens øverste hylde.

OL-sølvvinderne Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen tog udfordringen op i en klassik disciplin: Drengene mod pigerne.

Læs også Låse eller ej: På Hammel Neurocenter ser dørene låste ud – men er det ikke

Og selvom det var en kamp mellem kønnene, var der stor anerkendelse af søndagens modstandere.

- Det er rimelig sejt, at vi har fået sådan nogle spillere her til Hammel, siger Emil Jul Lærke, der er badmintonspiller i HGF og så kampen fra sidelinjen.

Emil Jul Lærke var med til dagens fejring i Hammel og så showkampen fra sidelinjen.

Søndagens showkamp var det første arrangement af en række i markeringen af det store jubilæum i den lokale idrætsklub i Hammel.

'Der skal trænes lidt mere'

- Vi plejer jo at kende vores modstandere, se video med dem og forberede os, men vi bliver taget lidt med bukserne nede her, for vi kender ikke deres spidskompetencer, så det bliver spændende at se, om vi kan følge med herrerne her i Hammel, sagde Kamille Rytter Juhl inden opgøret, hvor reglerne var bøjet en smule, således at mændene stillede op med seks spillere, der skulle spille på skift.

De lokale badmintonspillere fik taget billederne med de to stjerner.

Og lad os bare allerede nu slå det fast. På trods af overtallet i spillere i løbet af kampen havde de lokale ikke en chance mod de to stjerner.

Læs også Nadia Nadim vinder Årets Østjyske Sportsnavn

Og fra en storsmilende Emil Jul Lærke på sidelinjen var dommen klar over de lokale, knap så storspillende herrer, på banen. 

- Man sidder bare og tænker, at der skal mere træning til.

I videoen øverst på siden kan du se mere fra showkampen i Hammel.