Stjerne-Lene blev en flot tre'er

28-årige Lene Matthiesen fra Århus tog ellers kegler i Forum, da hun deltog i Stjerne For En Aften-finalen.

Med den dejlige sang "Window Of Hope" forsøgte århusianske Lene Matthiesen at blive hele Danmarks "Stjerne For En Aften" i Danmarks Radio's store satsning.

Men i et usædvanligt tæt opløb måtte den kønne østjyde se to mandlige konkurrenter passere - og Lene blev nummer tre.

Vinderen blev 21-årige Gunner Mikkelsen fra Vestbjerg, som fik 27 procent af de cirka 200.000 stemmer for sin flotte version af Travis' "Why Does It Always Rain On Me".

28-årige Lene Matthiesen fik - altså på tredjepladsen - 23 procent, mens 38-årige Jan Nielsen fra Amager blev to'er med 25 procent.