Stjal varebil fyldt med dyrt værktøj

Ukendte gerningsmænd brød ind på virksomhed i Silkeborg og stjal bilnøgler til varebil. Bilen var fyldt med dyrt værktøj.

En eller flere ukendte gerningsmænd brød i weekenden ind på et værksted på Priorsvej i Silkeborg.

Ifølge politiet aflistede tyvene en rude i hoveddøren, hvorefter de frit har kunnet færdes i værkstedet og på kontoret.

Under indbruddet fandt gerningsmændene en nøgle til firmaet varebil, som de efterfølgende stjal fra værkstedet. Det drejer sig om en hvid VW LT-varebil med registreringsnummer TZ 96.732.

Bilen var fyldt med ret dyrt værktøj, oplyser politiet.

Tyveriet er fundet sted efter kl. 18. lørdag.