Stjal våbenskab fra hus
Våbenskab med tre haglgeværer stjålet
Onsdag eftermiddag brød ukendte gerningsmænd ind i et hus på Udsigten i Brabrand i Aarhus.
Ved at bryde husets terrassedør op fik de adgang til boligen.
Inde i huset forsynede de sig med smykker og derudover lykkedes det dem, at tage et våbenskab med.
- Våbenskabet har formentlig været fastgjort, så det har krævet lidt arbejde at få det fri, siger politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi.
I våbenskabet var der tre haglgeværer af mærkerne: Aya President kaliber 12, Francotte kaliber 12, Sarasqueta kaliber 16.
Derudover snuppede tyvene også 300-400 haglpatroner med sig fra boligen.
Det er ukendt, i hvilken retning tyvene forsvandt fra stedet.
Har du oplysninger i sagen kan Østjyllands Politi kontaktes på telefonnummer 114.