Stjal ost, tøjdyr og klistermærker

Gerningsmanden var alsidig i sin smag, da der var indbrud i Væksthusene i Botanisk Have i Aarhus

Foto: Susanne Kirkfeldt

Natten til søndag var der indbrud i væksthusene i Botanisk Have i Aarhus.

- Der er stjålet alt muligt. Det ser ikke ud som om, at det er de helt store værdier, der er taget, siger politikommissær Vagn Martinussen fra Østjyllands Politi til tv2oj.dk.

Se: Pas på indbrud i juli

Blandt udvalget, som tyven eller tyvene rendte med, var ost, klistermærker, tøjdyr, postkort, legetøj og plasticbolde.

- Døren er blevet brudt op, og det er sådan, der er skaffet adgang, siger Vagn Martinussen.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114.