Stjal fiskeudstyr for 100.000 kr.
Stjal udstyr fra parkeret bil
20. jun 2013, kl. 20:04
Mere end 30 dage gammel
En 40-årig mand fra Horsens blev torsdag varetægtsfængslet i fire uger ved et grundlovsforhør ved Retten i Horsens.
Manden, der nægter sig skyldig, kærede på stedet fængslingen til landsretten.
Den 40-årige er blandt andet sigtet for at have stjålet fiskeudstyr for op mod 100.000 kr. fra en parkeret bil. Desuden er han sigtet for at have stjålet to biler og for at have lavet to indbrud i Skanderborg Det skriver Horsens Folkeblad.
Den 40-årige er for en måneds tid siden blevet prøveløsladt efter at have afsonet en dom for netop berigelseskriminalitet. Ifølge anklageren har han dog fortsat sin kriminelle løbebane, da han kom på fri fod.