Stjal et helt køkken
Madglade-tyve på spil
9. maj 2014, kl. 10:50
Mere end 30 dage gammel
6Det er bestemt ikke hver dag, at tyve stjæler et helt køkken fra en bygning i Østjylland, men ikke desto mindre skete det forleden i et prøvehus i Marienlystvangen i Aarhus Nord.
- Tyven eller tyvene har brudt døren op med et koben, og så er der stjålet et fastmonteret køkken fra HTH og en varmvandsbeholder, siger politikommissær Vagn Martinussen fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Indbruddet er sket i tidsrummet mellem onsdag sidst på eftermiddagen og torsdag formiddag.