Stjal diamanter - og ti kilo ris...
Indbrudstyv med bred smag
21. jun 2013, kl. 15:58
Mere end 30 dage gammel
Det er tilsyneladende ikke altid, at de østjyske indbrudstyve udelukkende går målrettet efter bestemte typer af varer som fx smykker eller elektronik.
Under et indbrud på Blommevej i Randers lykkedes det torsdag for en ukendt indbrudstyv at stjæle to diamanter og en guldring.
De indbringende tyvekoster fik dog ikke gerningsmanden til at dreje om på hælen og forsvinde fra stedet.
Ifølge Østjyllands Politi forsynede han sig også med en værktøjskasse, to Motorola-mobiltelefoner, en flaske champagne samt ti kilo ris.
Indbruddet i den private bolig i det nordlige Randers blev anmeldt til politiet torsdag aften.