Stjal cykler for over 100.000 kr

Dyre racercykler stjålet fra kælder

Cykler og cykelstel til en samlet værdi af over 100.000 kroner er i tidsrummet mellem tirsdag og fredag i sidste uge blevet stjålet fra en kælder på Frederiksberggade i Silkeborg.

Ifølge politiet i Silkeborg er en dør ind til cyklerne blevet sparket op, og herefter er der blevet stjålet tre racercykler af mærkerne Trek Madona og Cnoyon, og der er også blevet stjålet nogle cykelstel. 

- Vi har ledt efter spor og forhørt os hos naboerne, men foreløbig har det ikke givet resultat, siger vicepolitikommissær Mogens Rubech fra politiet i Silkeborg til Midtjyllands Avis.

Politiet i Silkeborg hører gerne fra personer, der kan bidrage med oplysninger i sagen.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig