Stjal 800 dvd-film fra tankstation
Ukendt gerningsmand får travlt foran fjernsynet efter indbrud på tankstation i Rønde på Djursland.
10. dec 2009, kl. 10:47
Mere end 30 dage gammel
Tyven brød ind på tankstationen kort efter klokken to i nat.
Derefter stjal han ifølge Østjyllands Politi ikke færre end 800 dvd-film fra tankstationens hylder.
Gerningsmanden kom ind i butikken ved at bryde en bagdør op.
Østjyllands Politi hører meget gerne fra personer, der har informationer i sagen. Politiet kan kontaktes på tlf. 87 31 14 48.