Stjal 30 designerstole
Politiet leder efter gerningsmænd
30. jan 2013, kl. 07:08
Mere end 30 dage gammel
Politiet leder efter gerningsmændene til et omfattende tyveri af designerstole i Malling syd for Aarhus.
Ifølge Østjyllands Politi er det lykkedes for en eller flere indbrudstyve at komme ind på byens skole ved knuse et vindue i en dør.
Derefter stjal tyvene ikke færre end 30 Arne Jacobsen-stole, inden de forsvandt fra stedet.
Samtlige 30 stole er af modellen "Myren". Stolene er i forskellige farver: lyserøde, gule, grønne, blå og orange.
Tyveriet blev anmeldt til politiet mandag.