Stime af indbrud i Østjylland
I løbet af et døgn har der været ikke færre end 33 indbrud. Østjyllands Politi opfordrer til nabohjælp, hvis man tager på ferie.
Ifølge politiet kan de mange indbrud hænge samme med, at mange østjyder i øjeblikket er på ferie og dermed bortrejst.
Der er dog ikke den store sammenhæng mellem indbruddene. Ifølge vagthavende ved Østjyllands Politi er indbruddene spredt rundt i hele politikredsen, der både omfatter Århus, Randers og Djursland.
17 af indbruddene her fundet sted i privat beboelse, mens de resterende er foregået andre steder som for eksempel virksomheder.
- Vi kan kun opfordre til, at naboer hjælper hinanden, siger vagthavende ved Østjyllands Politi med henvisning til de sædvanlige råd om at holde øje med hinandens boliger og derudover sørge for, at postkassen er tømt og græsset slået.
Du kan se Det Kriminalpræventive Råds forslag til effektiv nabohjælp i kassen ovenfor til højre.
Se Det Kriminalpræventive Råds forslag til effektiv nabohjælp